Efter indførelsen af Grundloven af 5. juni 1849 og de deraf følgende love om næringsfrihed samt laugsvæsenets ophør, blev der d. 5. februar 1854 indkaldt til stiftende generalforsamling af en håndværkerforening i Grenå – og foreningen ”blev født”.
Fra starten var 57 medlemmer. Ret imponerende, når man ser på byens størrelse samt, at der ikke i Grenå var et egentligt laugsvæsen inden.
Grundlaget for foreningens virke blev nedfældet i de første love, og her stod der bl.a.:
”Det væsentlige Øjemed skulde værre at varetage Håndværkerstandens Interesse og tillige ved fælles Bidrag at danne en Fond, hvoraf der efter fem Aars forløb skulle ydes Hjælp til trængende Haandværkesmestre og disses Enker; tillige kunde Forenings edlemmer erholde Laan.”
Boliger til de ældre
Allerede i 1856 tænkte bestyrelsen på at bygge friboliger til ældre, trængende medlemmer eller deres enker, og i 1860 stod en ejendom med 6 boliger klar i Lillegade. Det blev dog snart for trangt, så i 1884 stod en ny ejendom klar med 8 boliger.
I 1860 oprettede man en ligbærerforening, som fungerede indtil 1956 og i 1883 oprettede man en sygekasse.
I 1869 startede man en lærlingeskole, som fra starten underviste hver søndag eftermiddag i vinterhalvåret i dansk og Rening.
I 1890 blev denne skole i lånte lokaler i kommuneskolen for trange, ligesom man manglede faglokaler.
D 30. december 1891 indviede man en helt ny skole i egne lokaler.
Her blev der undervist i 17 timer (heraf 8 timer i tegning) på hverdagsafteneer i vinterhalvåret, og i 1936 blev skolen udvidet.
Denne skole virkede indtil 1964, hvor man gik over til dagskoler i et helt andet regi.
Egne lokaler
Da foreningen voksede sig større, blev der behov for egne lokaler til medlemsmøder, og i 1902 indviede man en pavillon i Plantningen.
I begyndelsen var den åben, men blev senere beklædt med vægge og vinduer, således at den kunne bruges året rundt. I 1916 byggede man til: en flereetagers, grundmuret bygning, så man nu havde sal, køkken, restaurant og festlokaler samt et bestyrelsesværelse, som stadig fungerer.
I 1874 fik Grenaa Haandværkerforening nye love, og det nok væsentligste heri var, at ikke-håndværkere kunne få medlemskab af forening; dog skulle bestyrelsen udelukkende bestå af håndværkere. Denne bestemmelse fik stor betydning for foreningens vækst, og den blev nærmest at betragte som en borgerforening, der bl.a. kom til at spille en rolle ved de kommunale valg i en lang årrække. Det var næsten en selvfølge, at formanden for håndværkerforeningen indvalgtes i byrådet.
Nye takter
I 1900-tallet kom der ofte røster frem om, at foreningens love skulle ændres, således at ikke-håndværkere kunne vælges til medlem af bestyrelsen. Der kom således forslag om, at bestyrelsen skulle udvides til 9 medlemmer, hvoraf de 6 skulle være håndværkere mens 3, der skulle være festudvalg, kunne være ikke-håndværkere!
Diskussionen blølgede frem og tilbage gennem mange år, nen først i 1961 gik forslaget igennem.
I 1980-erne blev lovene igen ændret, således at bestyrelsen skulle Bestå af 7 mellemmer, og at pladserne var åben for alle medlemmer.
Men fest, underholdning og glade dage var der hele vejen igennem i fornening. – Men det største af arrangementerne var og blev ”Nytårballet”. Det var gennem mange år et ”must” for byens borgere at være deltagere i håndværkerforeningens nytårsbal. – Måske mest af den grund havde foreningen i sin storhedstid med 650 medlemmer.
Men ak!: Tiderne skiftede og konkurrencen fra alle de nye medier blev for stor; og selv nytårsballet med 10-mands danseorkester måtte stoppe. Dog ikke uden vemod.
Den eneste af ”de gamle traditioner” der endnu står tilbage er torskegildet den 1.ste torsdag i november, og det fortsætter nok i mange år fremover.
Navneskift
Sidst i 1990-erne ændrede forening sit navn til:
Grenaa Haandværker- og Industriforeningen, stiftet 5. februar 1854..
Dermed markede man, at foreningens ”egentlige” formål igen er ”kommet i højsædet”.
– Lasse Andersen
